I min farfars noter er omtalt en Gundelach, “Skibsfører (Kaperkaptajn), forlist og druknet i Østersøen”.
En kaper var reelt en statsautoriseret sørøver. Ifølge “Waterschout” for København var der en Johan J. Gundelach kapermatros på kaperskibet “De Otte Venner” i december 1810 og marts 1811 og på “Skanderbeks Tender” i august 1811.
Det drejer sig sandsynligvis om min tiptipoldefar Carl Frederik Gundelachs storebror Johan Jørgen Gundelach, født i 1792 i Norge. Familien flyttede i 1802 fra Hadelands Glasværk i Norge til Höganäs Glasbruk i Sverige. Her fremgår Johan af folketællingen (“husforhårslängd) for Väsby 1800-1812, men i tællingen for 1813-1814 er hans navn streget over. Han var sporløst forsvundet. Mon det var fordi, han var blevet kaper i København og Østersøen?